Godt at vide om væger

Et godt brændende lys skal:

Have en god stabilitet uden tendens til deformering ved stuetemperatur.

Brænde med en lille bøjet væge uden for den lave temperaturzone, hvilket giver en bedre og renere forbrænding på grund af ilttilførelsen. Vægen skal faktisk stå "10 minutter i tolv" eller "10 minutter over tolv".

Have en jævn og stabil nedbrænding

Have en ren og tør skål

Brænde uden mærkbar sod og røg

Ikke efterlade noget affald på spidsen af vægen.

Diameteren på lyset er nok den vigtigste faktor ved valg af den korrekte vægestørrelse. Hvis vægen er for lille, vil den ikke være i stand til at kunne suge alt den flydende voks. Som en konsekvens heraf vil "skålen i lyset" blive fyldt op og i værste fald flyde over. Hvis vægen derimod er for stor vil den sode og ose.

Valget af den rigtige væge hænger i stor grad også sammen med voksblandingen. Til rene paraffinlys og/eller paraffin/stearinlys (op til 25%) anbefales almindelige fladvæger. Dog vil det også være muligt at anvende rundvæger. Hvis der bliver anvendt rundvæger, er retningen af vægen meget vigtig. Ved at kigge på den flade side af rundvægen skal retningen være "V".

Kun fladflettede væger anvendes til 100% stearinlys, og kun rundvæger kan anvendes til bivokslys. Additiver kan lukke vægen og dermed reducere kapillarvirkningen. Væger, der er specialbehandlet, kan forbedre brændeegenskaberne.

En god afprøvningsmetode er:

Bestem dig for en væge, som opfylder dine ønsker i henhold til diameteren på dit lys og din fremstillingsproces og anvend denne vægetype i den rene voks. Efter du har fundet den korrekte vægestørrelse til denne voksblanding, begynd da at tilsætte de ønskede additiver og udfør brændetest efter tilsætning af hvert enkelt additiv. Hvis brændeevnen forringes, vil du vide hvilket additiv, som skyldes dette.

Hvis vægen er for tyk:
Flammen er for stor i forhold til lysets diameter og har tendens til at ose.

Hvis vægen er for tynd:
Flammen vil smelte mere voks, end vægen kan absorbere. Skålen i lyset bliver fyldt op med flydende voks, som til sidst vil flyde over eller dryppe.

Hvis vægen er for kort:
På grund af urenheder i voksblandingen vil vægen tillukke sig. Flammen bliver mindre, skålen bliver fyldt op med flydende voks, og lyset vil dryppe. Under ekstreme forhold kan flammen gå ud. Årsagen kan være urenheder i voksblandingen, som blandt andet kan være hård voks, syntetisk voks, farvestoffer (specielt pigmentfarver) og duftolier.

Hvis vægen bøjer for meget:
Dette kan skyldes en svag paraffin (med høj penetration) eller utilstrækkelig behandlet væger. En specielbehandlet væge vil stå bedre oprejst i en svag paraffin end en normalbehandlet væge. Dette er ofte tilfældet med pressede lys. Normale behandlede væger, der anvendes i pressede lys, bøjer ofte for meget og derfor anbefales der en specialtrådet og flettet væge til pressede lys.

Hvis vægen danner prop:
Dette skyldes enten ujævn stramning i garnbundtet i fletteprocessen eller garnbundter med forskellige antal tråde. Det kan også skyldes, at vægen er blevet snoet, før den blev indsat i lyset.

Hvis vægen falder sammen:
Vægen sidder for løs i lyset. Dette sker ofte, når lysene er pressede og vægen ikke er ordentlig justeret. Dette kan også forekomme ved støbte lys, hvis vægen ikke er stram nok.

Hvis vægen er krøllet:
Dette skyldes en fejl i fletningen.

Hvis vægen er for lige:
Denne "champignoneffekt" er nok det mest almindelige og irriterende problem. Vægen bøjer ikke, så vægens ende ikke når ud på ydersiden af flammen, hvor den højeste temperatur findes. Årsagerne hertil kan være, hvis vægen er produceret med bly, zink eller papirtråde. - Eller det kan drejer sig om urenheder i paraffinvoksen.

Hvis vægen oser:
Denne type af os skyldes træk. Lys bør brænde i trækfrie omgivelser.

Hvis vægen danner rester af aske:
Dannelse af aske skyldes urenheder i voksblandingen. Det ikke-brændbare materiale forekommer i enden af vægen som tynde tråde og kan endda føre til dobbelt væge. Speciel vægebehandlingen kan fuldstændig forbrænde en begrænset mængde af urenheder.